Ny løber
Grib chancen
Har du lyst til at prøve om O-løb er noget for dig, giver
vi dig mulighed for at stifte bekendtskab med sporten.
Du får hjælp
I forbindelse med klubbens træningsløb lørdage kl.
13.00 er rutinerede medlemmer af klubben klar til at hjælpe dig i
det omfang du føler behov, dels ved at forklare om
kortsignaturer etc., dels ved at følge dig i skoven, ind til du
føler dig tryg nok til selv at tage udfordringen op.
Medlemsskab
Vi tilbyder en
gratis
prøveperiode på op til 3 mdr. (= et forårs- eller efterårs-halvår).
I denne periode kan du møde op til vores træningsløb og arrangementer, for at se om
klublivet og orienteringssporten er noget for dig. Eneste udgift
vil være 20,00 kr. pr. kort til de 4 områder i Rold Skov, som
dækker klubbens løbsområder.
Er det svært?
Orienteringsløb er opdelt i sværhedsgrader og længder, afpasset
efter hvor øvet man er, ens køn og alder. Man kan altså vælge sit
"niveau" og gradvis skærpe kravene til sig selv. Derfor..
Tag familien med
Alle kan være med, og vi lægger vægt på at klubben er mere end bare
træning og løb. Vi har træningsløb hver lørdag i forårs- og efterårshalvårene. Det er hver gang fire baner at vælge imellem. Fra 2 km let til 8 km svær målt i fugleflugt.
Udstyr?
Som i andre sportsgrene findes der specialdesignet løbetøj, sko etc.
Vi anbefaler at man i begyndelsen klarer sig med det løbetøj og de
joggingsko de fleste har i forvejen.
Mødesteder
Kontakt et
bestyrelsesmedlem eller se
kalenderen for tidspunkt og
mødested.
.